Søndag den 17 september 2023

I dag holder vi loppemarked, her på Lille Amstrupgaard. Vi holder det i hal 1. Adressen er Hadstenvej 39, 8940 Randers SV.

Først var det mor og jeg, og nu er vi 6 kvinder i alt, vi vil gerne have solgt ud af overskuddet.

Vi har givet det 3 dage i alt, samlet over i dag søndag, samt hele den efterfølgende weekend, den 23-24/9 2023. Derefter er hallen lejet ud

Jeg smugåbnede i går, da jeg havde fået fri fra job. Det er dejligt at opleve, at der kommer folk til, blot ved at sætte et skilt op til vejen.

Mor og jeg har selv mange ting, mange af tingene fulgte med huset og bygningerne, fra da mine forældre boede her, og andet er fra tidligere, hvor jeg selv solgte lopper og jern til haven.

Her skal ryddes ud og op.

Kim og jeg starter på en frisk, på et nyt lærred, som vi selv vil male på. Et nyt kapitel i bogen, som vi selv skriver.

Det er så spændende. Og jeg er taknemmelig.

<3

Anette