den bette stue, tv stuen

Som tidligere nævnt er den gamle dame fra 1856, og hun hedder Lille Amstrupgaard. Meget af indretningen her er oprindelig, og det betyder små rum.

Vi har tænkt os at udnytte de små rum, i den størrelse de er i, stik mod trenden, og det vi kom fra.

Jeg stor elsker at renoveringen her er minimal, og at jeg skal tage udfordringen op med at indrette efter det der allerede er.

Vi har intet gjort endnu, udover rengøring, og fjerne tapet, da der pludseligt viste sig fugt nederst på nogle vægge. Alt er tørt igen. Vi vælger også at sætte et nyt loft op, da al strømmen skal optimeres.

Denne stue, blev i min barndom kaldt den bette stue. Min far brugte, i de senere år rummet som kontor.

Vi omdanner den bette stue til tv stuen. Udfordringen i dette rum, er at der er tre døre, og at vi ønsker to sofaer.

For meget længe siden blev jeg helt forelsket i de marokanske madrasser/sofaer, og målene passede til stuen. Stellet er en daybed købt i bilka. De har en virkelig praktisk siddehøjde, og man ligger fantastisk, og kan komme til at falde i søvn.

Vores tv møbel, en gammel rejsekuffert fra 1900. En af de få ting jeg ikke har nænnet at sælge med min tid som “kræmmer”. Husker stadig da jeg købte kufferten, og hvordan jeg fik den bakset hen i bilen. Jeg gav garenteret overpris, da kræmmergenet ikke var særligt veludviklet på det tidspunkt, tænke emojdie, gad vide om det udvikles.

Det lille teakbord fik jeg af min bedste, for rigtig mange år siden, Kim har sat en kobberplade på toppen, det er et fedt bord.

Jeg har været omkring mange farver til rummet, fra de kraftige, til de mørke og dybe, og til de lyse og lette. Jeg går, som det hele ser ud nu med sandfarverne, med et skær af orange/gult. Lofter, døre og paneler bliver hvide.

Rummet er utroligt hyggeligt og nært, og vores ældste barnebarn Gaia, elsker at sidde der. Figueren ved tvet er Hebe, ungdommens gudinde. Hun står der med guldhatten(made by me) hun betyder noget for både Gaia og jeg. Hun stod også i det gamle hus, og Gaia har virkelig snakket meget med hende. Jeg er glad for Hebe, jeg har fået hende af min mor, da mor havde hende stod hun ude, her på stedet, på den lille terasse.

Nyd søndagen

Anette