Det mørkt på varierede tidspunkter gennem året. Her er vi lige landet i November. Faktisk kunne vi se det med fysiske øjne, at mørket “pludseligt”begyndte at falde på tidligere.
I det indre har det været mørkt nogle dage, vreden og destruktive tanker har været et par følgesvende. Jeg har aldrig oplevet den slags tanker tidligere , men vreden er en del jeg har lært at tæmme, siden jeg blev mor, hvilket betød, at jeg ville beskytte mine børn. Nu er børnene jo fløget for reden, ja det er mange år siden, og er i mellemtiden blevet bedstemor til 3 <3
Mørket, er afbalanceret, jeg formår at takle den del af livet, jeg formår at tænke klart, have en form for overblik, har lært at takle mennesker der er markant anderledes, både i ord og handling. Det er deres lod, mit lod er hvordan jeg takler “mennesker” der både lyver og bedrager.
Bedrageren ved ikke, at jeg efterhånden har lært at takle “hen”. Hatten af for bedrageren, som er ekspert på sit feldt. Jeg når “dem” aldrig til sokkeholderen i den kunst, jeg tænker simpelthen for langsomt, smiler, kan se komikken.
Formår til stadighed at øve mig, og sørge for at have tingene på skrift.
Det er svært at skulle være nøgtern, det er mit mørke.
Og i dag lysnede det, lykken at det lysner.
Tak for livet, og velkommen november
Anette
